At cykle til arbejde kan gøre en væsentlig forskel for din sundhed

Dato 21.08.18.

Af Nicolai Hur

Når virksomheder transporterer forskellige stoffer og væsker, hjælper Alfa Laval dem med at minimere belastningen af miljøet. Virksomheden er drevet af at skabe bedre hverdagsbetingelser for mennesker, og derfor koncentrerer de sig naturligvis også om medarbejdernes sundhed. En hel del af medarbejderne hos Alfa Laval er aktive motionscyklister, og Cykelven gør med glæde sit ypperste for, at de altid har en funktionel cykel, så de kan få sved på panden hver dag. 

Der er nemlig flere gevinster ved, at den enkelte medarbejder, eller borger, bruger cyklen som transportmiddel. Og det er ikke kun cyklisten selv, der kan nyde godt af fordelene.

 

En kollektiv beslutning om at cykle til arbejde kan eksempelvis reducere niveauet af stress på arbejdspladsen og optimere trivslen på flere områder. Det kan man læse mere om i vores case med Undervisningsministeret her. Cyklister har ofte færre sygedage, og så kan cykling øge samfundets økonomiske sundhedsgevinster, hvilke vi i sidste ende alle nyder godt af.

 

Hvis man vil dykke ned i nogle konkrete tal og vide mere om, hvorfor man bør cykle så ofte som muligt samt gøre Alfa Laval kunsten efter og støtte op om cykling, skal man afsætte fem minutter og læse casen til ende.​

 

Konkrete tal

I 2016 sparede Region Hovedstaden 40.000 flere sygedage som følge af cykling end i 2012.  Og i København-Frederiksberg sparer man 37.000 flere sygedage i 2016 end man gjorde i 2012. Tallene stammer fra Regionalt cykelregnskab 2016 - Region Hovedstaden, og man kan få adgang til baggrundsrapporten ved at klikke her.

 

I forlængelse heraf fremlægger rapporten, at hver gang man cykler 1.200 kilometer, reducerer man i gennemsnit antallet af sygedage med én dag. Det betyder, at Region Hovedstaden årligt sparer omkring 11. mio sygedage.

 

Som enkeltperson kan man altså spare én sygedag om året ved blot at cykle omtrent 4,5 km. hver dag - og her tæller vi ikke engang weekender med.

Hos Alfa Laval er det omkring 130 medarbejdere, der cykler til og fra arbejde hver dag. Med blot lidt over 2 kilometer hver vej sparer de sammenlagt 130 sygedage om året. Flere af medarbejderne cykler sandsynligvis mere end 2 kilometer til og fra arbejde. Og flere af dem cykler med garanti også i fritiden. Pludselig bliver det tydeligt, hvor mange sygedage man kan spare, og hvor let det egentlig er.

Samfundets samlede sygedage kan endnu falde stødt, hvis den kollektive motivation for at cykle stiger, så vi skal forsat have flere motiverede cyklister, der kan motivere andre til at cykle, som kan motivere andre til at cykle.

 

Ikke kun for at spare sygedage, men også for at spare penge.

 

Borgernes cykling sparer nemlig årligt kommunerne i Region Hovedstaden for ca. 1,6 mia. kr. fordi borgere med færre sygedage øger produktionen på arbejdspladserne, mens samfundet sparer udgifter til behandling af syge.

 

Så træd for guds skyld i pedalerne, når du skal på arbejde, og når du skal hjem igen.

 

Gør det nemt at vælge cyklen

Hvis man læser rapporten finder man desværre også, at færre lange ture er erstattet af cyklen. Rapporten svarer ikke præcist på, hvorfor det er tilfældet, men Cykelven forestiller sig, at det blandt andet kan skyldes cykler, der ikke fungerer ordenligt. Det er demotiverende at cykle lange ture, hvis cyklen driller, og når cyklen driller, kan det være en smule besværligt for den travle cyklist at aflevere cyklen på et stationært værksted og vente på, at den er klar til brug igen. Det siger vores brugere og erfaringer i hvert fald.

Og i tiden, hvor cyklen ikke er til rådighed, er man nødsaget til at vælge bilen, bussen eller toget som transportmiddel. Cykelven ønsker at reducere cyklisters valg af alternativ transport ved at gøre det hurtigt og let at få repareret sin cykel. I forlængelse heraf er det relevant at bringe et af principperne om adfærdsdesign i spil. Det lyder ganske simpelt, at jo lettere den ønskede adfærd er at udføre, jo større er sandsynligheden for, at folk rent faktisk begynder at udføre den. Det skal derfor være let for folk at vælge cyklen og let for cyklisten at få sin cykel repareret, hvis den ikke fungerer. 

 

Cykelven ønsker, at cyklister sparer tid på at få deres cykler sat i stand mens de arbejder, så de bruger mere tid  på at cykle. Derfor er det fedt at se eksempler på brugere fra Alfa Laval, som oplever glæden ved det, Cykelven gør.

 Jeg er glad for at få udført cykelreperationer mens jeg arbejder – det sparer tid.

- Søren Møller, Controller, Alfa Laval

Siden 2013 har Cykelvens to mekanikere udført 355 reparationer for medarbejderne hos Alfa Laval. 355 gange er visse medarbejdere sluppet for at aflevere og afhente deres cykler på et værksted og være nødsaget til at tænke i alternativ transport i mellemtiden. 

Det må da gøre en forskel?

 

Sneboldeffekten og vanedannelse

Cyklisterne hos Alfa Laval er glade for at bruge cyklen som redskab til en sundere livsstil, og det bør de i særdeleshed også være. Foruden færre sygedage, har forskning fundet andre favorable udfald ved at bruge cyklen som transportmiddel til og fra arbejde. Alfa Laval kan glæde sig over, at en relativt høj procentdel af deres cyklende medarbejdere med stor sandsynlighed nyder godt af "sneboldeffekten".

Den britiske undersøgelse Cycling to work 2005–2025; past, present, future fremsætter nemlig, at cykelturen til arbejdet udløser en sneboldeffekt, der påvirker livsstilen og øger cyklistens generelle sundhed. Undersøgelsen viser, at 48% af de adspurgte er begyndt at spise sundere. 29% drikker mindre alkohol og 20% ryger mindre end før de begyndte at cykle til arbejde. 

 

Baggrundsrapporten finder man her.

Og hvis man synes, det er svært at komme i gang med at bruge cyklen som sit primære transportmiddel, skal man fatte mod.

Undersøgelsen viser nemlig også, at cykelturen hurtigt bliver en vanedannende transportform. Og som tidligere nævnt er sandsynligheden for dette større, jo lettere handlingen er at udføre til at starte med. Derfor bør man promovere cykling i det omfang man kan og støtte sine medarbejdere i at cykle til og fra arbejde. Ligesom det er tilfældet med Alfa Laval.

 

Vi vil gerne gøre det let for vores medarbejdere at tage cyklen på arbejde

- Stina Özdemir, Site Relations Manager

 

Og det er superfedt, for lysten til at cykle kan sprede sig som pesten. 

 

Den britiske undersøgelse viser også, at 70% af de adspurgte, som cykler til og fra arbejde, har prøvet at opmuntre venner eller kollegaer til at gøre det samme. 50% af dem er endda begyndt at cykle i fritiden med venner og familie.

 

Endvidere har to tredjedele oplevet, at de har følt sig afhængige af at cykle. Og at de faktisk også cykler mere, end de oprindeligt havde planlagt. 

 

Cykelven håber, at tallene i stort omfang også gør sig gældende for medarbejderne hos Alfa Laval. Vi vil forsat knokle for, at de altid har en cykel, som fungerer, så snebolden kan vokse sig større og større blandt medarbejderne og andre omkring dem.

Det gavner samfundets økonomiske sundhed. Det gavner produktiviteten på arbejdspladser. Og så gavner det ikke mindst cyklistens mentale og fysiske velvære.

 

 

Tak til Alfa Laval.

 

- Cykelven


 

Vi mener, at det er en gevinst for medarbejderne at have Cykelven til rådighed. Vi er som virksomhed glade for at bakke op om medarbejdernes sundhed 

- Stina Özdemir, Site Relations Manager

Cykelven – Socialøkonomisk Cykelkompagni ApS

Emblasgade 175, 2100 København Ø

info@cykelven.dk

 

CVR: 3420 1226

  • LinkedIn - Black Circle
  • Facebook - Black Circle