Please reload

Seneste blogindlæg

Hvordan fungerer mit indvendige gear egentligt? Og hvordan reparerer man det?

Langt de fleste cyklister kører rundt med indvendige gear på deres hverdagscykel. Det er stabilt og billigt, og derfor er det noget, som de fleste efterspørger. Du kan finde mange forskellige slags, men i dag begrænser vi os til den mest almindelige. Nemlig Shimano Nexus 3-gearsversion. God fornøjelse.

 

Selve mekanikken, som sørger for, at du enten skal træde lettere eller hårdere i pedalerne sidder inde i midten af baghjulet, i det som hedder et bagnav. I forhjulet kalder man det sjovt nok for et fornav, men her sidder der ikke gear.

 

 (Baghjul med Shimano Nexus 3)

 

 

For at dit indvendige gear kan fungere, skal du have en mekanisk enhed på dit styr, hvilket oftest er i form af et drejegreb. 

 

 (Drejegreb til Shimano Nexus 3)

 

Som du kan se på billedet, så kører der et kabel fra drejegrebet og ned til dit bagnav. Når du drejer på drejegrebet, så sker der noget så simpelt som, at der hives eller i slippes i en wire med forbindelse til dit bagnav. Hvis dit gear fryser fast i kulden, er der teknisk set intet i vejen med selve gearet, men det er forbindelsen, som er låst fast.

 

Dit greb på styret af lavet i plast, og den tynde wire er lavet i stål. Det er ikke noget, som holder for evigt, men ej heller dyrt at reparere. Selve gearet sidder dog inde i dit bagnav, og det er denne mekanik, som er dyr at få udskiftet. Men det er også denne del, som holder i lang tid, og man kan godt reparere den, men det tager dog rimelig lang tid. 

 

'Navservice' er derfor en sjælden ydelse blandt cykelmekanikere.

 

Man tager indmaden ud og skiller forsigtigt komponenterne fra hinanden. Her vil man tjekke, om nogle af komponenterne er slidt ned eller knækket.

 

Det kan også være, at de blot har rykket sig en smule skæve, og så er opgaven egentlig "bare" at adskille, rense, pudse, smøre og samle igen. Her kommer der nogle billeder, så du forstår, hvad vi taler om.  

 

 

 (Indmaden af Torpedo 3 gear)

 

Så hvordan fungerer dit indvendige gear egentlig? Og hvordan reparerer man det?

Hvis du kan svare på det nu, er vi glade og tilfredse!

 

Tusind tak fordi du læste med!

 

Venlig hilsen din Cykelven :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload