SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

Cykelven er en RSV – Registreret Socialøkonomisk Virksomhed – hos Socialstyrelsen og Erhvervs-styrelsen. For at være det, skal man bl.a have et socialt formål, være uafhængig af det offentlige, være inddragende og ansvarlig i sit virke, og et eventuelt overskud skal geninvesteres i virksomheden.

 

Sådan står der blandt andet i ”Lov om registrerede Socialøkonomiske Virksomheder” fra 2014, som i sin essens handler om lave en standard for begrebet socialøkonomisk virksomhed og skille vandene lidt:

 

Virksomheden skal altså være erhvervsdrivende og være uafhængig af det offentlige. Det er altså ikke gamle ngo’er på nye flasker. Det er heller ikke andenaktører, som ofte er private virksomheder, der tager sig offentligt betalt for at løse jobcentrenes opgaver, såsom aktiveringsprojekter.

 

Yderligere skal overskuddet fra en RSV reinvesteres i virksomheden og må kun i meget ringe grad deles ud til aktionærer og ejere. Direktionen må ikke lønnes uforholdvist højt, og det må medarbejderne heller ikke. 

 

Virksomheden skal desuden have et socialt formål, den skal være inddragende og ansvarlig, og så skal den hvert år dokumentere dette på årsrapporten.

 

Cykelven er således en helt almindelig virksomhed, der bare har besluttet sig for at være ambitiøs på mere end blot egne vegne. Og så er vi registreret for det, så du faktisk kan vide, at vi gør, som vi påstår.

Cykelven som en RSV

Der er mange opfattelser af, hvad begrebet socialøkonomi indebærer, hvis man ser ud over de rent juridiske rammer, (som du kan læse om her ved siden af), så i mange sammenhænge kan det være næsten meningsløst at bruge ordet. Men det at være en socialøkonomisk  virksomhed er en del af vores eksistensberrettigelse, og det betyder meget for vores værdier og vores måde at arbejde på i hverdagen. Derfor kommer vi her med vores tolkning af begrebet, som på lige fod med de juridiske rammer, som vi selvfølgelig også overholder, ligger til grund for dem vi er, og den måde, vi driver virksomhed på.

En nytænkning af virksomheders rolle i verdenen
”The business of business is business” er et gammelt udtryk, som økonomen Milton Friedmann skulle have sagt. Det kan tolkes – og er blevet tolket – som, at virksomheder i sidste ende kun har og bør have materialistiske mål og egen økonomiske fremgang for øje. Uanset om det er en korrekt tolkning eller ej, så er social-økonomi en tilgang, der aktivt adskiller sig fra den 'gamle' måde at drive virksomhed på. Socialøkonomi er en nytænkning af virksomheders mulige formål og rolle i verdenen.

 

Socialøkonomi står ikke i et modsætningsforhold til hverken ambition eller grådighed – vi måler blot på og arbejder for at blive større på en bredere vifte af valutaer. Hvor den klassiske, monetært fokuserede virksomhed vil aflægge et årsregnskab i kroner og ører, som vi kender det, er det oplagt for den social-økonomiske virksomhed at måle på andre faktorer. Dette vil være faktorer, der udtrykker og dokumenterer, hvorledes det går for virksomhedens eksistens-berettigelse, ligesom det monetære regnskab gør det for pengemaskinen. Og det er disse faktorer, vi vil have mere af. Det er således typisk for socialøkonomiske virksomheder at optimere sit output – men altså ikke nødvendigvis målt i kroner. Vi er altså en almindelig virksomhed, der ambitiøst vil ekspandere og få et flottere og flottere regnskab, der hvert år viser nye landvindinger på den erklærede mission. Og når vi ikke vores mål om miljøforbedregninger og sociale resultater, bliver vi mindst lige så triste som aktionærerne, der taber penge i de store virksomheder. 


For os – og sikkert for mange andre RSV’er – gælder det, at vi ikke bare vil passe vores egen biks, og at vores materielle ønske om at forstørre tallet på bundlinjen har både udgangpunkt og endemål i at kunne gøre en større forskel inden for det felt, vi arbejder på. Det er en praktisk realitet, at vi skal tjene penge for at kunne overleve – både som individer og som virksomhed – og at vi skal kunne overleve for

fortsat at kunne gøre en forskel. Og det har vi en reel ambition om. Vi har en mening om, hvordan vi ønsker verden skal ændre sig, og det tier vi ikke stille med. ​Men mere end bare at sige det, sigter vi mod at gøre noget ved det. Det gør vi overordnet set på to forskellige fronter: For miljøet og for mennesker, der sidder fast i systemet.

Vores ambitioner på miljøområdet

Mange kender begrebet brug-og-smid-væk-kultur. Ligesom vi, synes mange, at det er noget snavs, og mange er klar over, at vestligt overforbrug er temmelig skadeligt for miljøet. De fleste er nok også ret træt af ting, der konstant går i stykker, fordi producenten vil have, at du skal købe en ny dims hvert år. Men langtidsholdbart kvalitet er ofte dyrt, og moden med de nyeste trends skifter gerne så stærkt, at du må udskifte store dele af din materielle verden konstant. Og vil du endelig have dine ting repareret, er det enten rasende dyrt eller tilnærmelsesvist umuligt. Så du bruger og smider nok lige så meget ud, som vi for resten også selv gør. Det er svært at kæmpe imod.

 

Men noget kan vi ændre. Cykelven kan gøre det nemt at holde familiens

cykler ved lige i en travl hverdag og på den måde være med til at fremme

cyklens plads som det primære transportmiddel. Buddha Bikes kan give

dig en cykel, du har råd til; et sted, du altid kan få den lavet så billigt som

muligt, og vi kan gøre det ved at genbruge den kæmpe ressource, der

gemmer sig i udsmidte cykler. Og hvis planen lykkes, kan vi også gøre det

moderne og altså på den måde være med til at ændre den uholdbare

indstilling til materielle ting. Det er en del af vores måde at tænke vores

virksomheds rolle i verdenen.

 

Vores ambitioner på det sociale område

Men Socialøkonomisk Cykelkompagni kæmper ikke blot for mere miljø-

rigtigt forbrug, men bruger også denne plads og aktivitet til at rumme

mennesker, der risikerer at lide samme skæbne som de cykler, danskerne

forbruger. Det offentlige danske sikkerhedsnet vrimler med gode instituti-

oner, der tager sig af dem, der har særlige behov – men så er der de

misforståede. Dem, der ikke kommer videre end folkeskolen, fordi skole-

systemet kun er tilpasset en bestemt slags mennesker med en bestemt

slags intelligens. Dem, der sidenhen lever et institutionaliseret liv, der mest

af alt minder om et parallelsamfund. Dem, hvis familie og omverden gjorde,

at de ikke kunne samle sig om den slagne vej. Måske lavede de ballade via

det eneste fælleskab, der ville godtage dem, og fik hurtigt en klar besked

om, hvor lidt resten af samfundet var interesseret i dem.

 

Misforståelsen ligger i udstødelsen, i ’udenforskabet’, men også i den nytte, disse mange mennesker ikke får lov at gøre, og den lykke og stolthed de ikke får lov at opleve. Der findes mange gode eksempler på socialøkonomiske virksomheders benyttelse af udsattes egenskaber med god succes, om så det er at gøre autister til it-eksperter eller give tidligere indsatte et fællesskab i stilladsbyggeri. Hos os handler det om cykelværkstedet, den tekniske kunnen og glæden ved at hjælpe cyklister med at komme frem i hverdagen. Mange såkaldt udsatte kan sagtens være miljøkrigere, der gør miljøet en tjeneste på niveau med vindmølleingeniøren.

 

Det sker ikke uden en ambitiøs og tålmodig indsats. Men når vi kan rumme mennesker, der er i fare for at blive parkeret et sted i systemet, og det kan vi, så har vi også en forpligtelse til det. Derfor gør vi det og tilbyder som et af de eneste værksteder i Danmark både kortere og længere forløb, hele uddannelser og stillinger til udsatte mennesker – og vi opfordrer andre virksomheder til at gøre det samme.

Det er en praktisk realitet, at vi skal tjene penge for at kunne overleve – både som individer og som virksomhed – og at vi skal kunne overleve for fortsat at kunne gøre en forskel. Og det har vi en reel ambition om.

 

Vi har en mening om, hvordan vi ønsker verden skal ændre sig, og det tier vi ikke stille med. ​Men mere end bare at sige det, sigter vi mod at gøre noget ved det. Det gør vi overordnet set på to forskellige fronter:

 

For miljøet og for mennesker, der sidder fast i systemet.

Simon Søndergaard,

grundlægger

Cykelven – Socialøkonomisk Cykelkompagni ApS

Emblasgade 175, 2100 København Ø

info@cykelven.dk

 

CVR: 3420 1226

  • LinkedIn - Black Circle
  • Facebook - Black Circle