Spørgsmål & svar

På denne side forsøger vi, at samle svar på en masse praktiske spørgsmål og give lidt baggrundsinformation til de interesserede. 

Hvad og hvem er Cykelven ?

 

Det kan vi sagtens skrive en masse om. Men kort sagt er vi en ”Registreret Socialøkonomisk Virksomhed” [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163865], der gør vores bedste for at fremme cyklismen, hjælpe lokalsamfundet, dets borgere, miljøet og samtidig finansiere os selv uden at modtage støtte, som kan bruges bedre andetsteds.

Der er ikke det store i det. Vi er en almindelig virksomhed - med samvittighed. Vi går op i hvilket aftryk vores virke har på verden og dens befolkning, og det forsøger vi at måle og forbedre.

 

Du kan læse mere om dette, ved at klikke her.

Vi tager ud til arbejdspladser efter faste aftaler indgået med disse - under forskellige forhold bestemt af arbejdspladsen. Vi kommer med mobile cykelværksteder -  store biler med et udstyret værksted bagi. Vi laver således din cykel på din arbejdsplads' matrikel, og mekanikeren kører videre til næste arbejdsplads, efter han er færdig hos jer.

Læs mere om hvordan vi opererer, og hvem vi er, ved at klikke her: https://www.cykelven.dk/team

Cykelven er et samarbejde til gavn for miljø og folkesundhed.

Vi gerne samarbejde med de danske arbejdspladser. Vi vil sammen indtænke medarbejdernes hverdagstransport i arbejdspladserne ledelse og gå aktivt til værks. Om man så måler på sygedage, CO2 eller FN's Verdensmål.

Medarbejderes transportvaner har en stor betydning for arbejdspladsens effekt på miljø og folkesundhed. 

 

Ved at belønne de cyklende medarbejdere bliver disse motiveret til at cykle. Også når vejret er trist. Desuden sender arbejdspladsen desuden et kraftigt signal til alle medarbejdere. Det hjælper naturligvis hvis ledelsen cykler forrest. 

Det er utvivlsomt de som nu pendler i bil, hvis adfærdsændring vil have den største effekt. Signaler og kommunikation er derfor vigtigt. Gode forhold er væsentlige. Men vi bilder os ikke ind, at en tilknyttet Cykelven automatisk skaber mere cyklisme. Det er dog et skridt i rigtige retning, og over tid kan vi gøre meget.

 

Med Cykelven får arbejdspladsen en partner, der gør sit for skabe sundere og grønnere vaner, og tømme lidt ud på p-pladsen.

 

Booke tid og bruge systemet

Hvordan booker jeg tid til reparation?

Forudsat at din arbejdsplads har lavet en aftale med os,  kan du finde en bookingportal på www.cykelven.dk. Her skulle alle detaljer gerne være forklaret. Er der mod forventning noget, som er uklart, spørger du os bare på info@cykelven.dk

 

Hvordan afmelder jeg min booking hos jer?

I din mail med bookingbekræftelsen burde der være knap, hvor du kan afmelde din booking. Du kan naturligvis også bare skrive til os på info@cykelven.dk

 

Jeg vil gerne booke service til to cykler - Hvordan gør jeg det?

Du spørger os pænt på info@cykelven.dk. Har vi tiden til at tage begge dine cykler, eller flere, siger vi naturligvis ja. Vi gør det bare ikke på bekostning af dine kolleger. Hvis du spørger os, gør vi vores bedste for at finde en løsning.

 

Hvad hvis min cykel punkterer og alle tider er taget?

Skriv en mail til os på info@cykelven.dk og hør om det ikke er muligt at tage en ekstra cykel ind akut. Vi vil altid gerne, og hvis det er muligt, så gør vi det!

 

Hvorfor skal jeg låse med jeres lås og ikke min egen?

Vi vil gerne tilbyde dig, at du kan have din cykel aflåst, når du skal aflevere den til dig. Samtidig vil vi dog også gerne kunne tilgå den uden at forstyrre dig. Den simple løsning er derfor, at vi stiller låne-låse til rådighed, til hvilke vi har også nøgler. Og vi har også ekstra-nøgler, skulle du miste den. Bare husk at aflevere låse igen, da dine kolleger ellers ikke har en chance for at få deres cykel tilset.

 

Hvorfor skal jeg ligge servicepapir på cyklen?

Det åbenlyse svar er, at det er en ordreseddel, på hvilket du kommunikerer, hvad du vil have lavet. Lidt mindre åbenlyst er det også et dokument på, hvad vi har lov til at lave. Alle former for reparationer har den udfordring, at brugeren sjældent selv kan identificere problemet, rent teknisk, og teknikeren kan først vide noget konkret efter påbegyndt reparation. Men du kan kommunikere hvilken pris, du er villig til at betale, og du kan kommunikere, hvilket problem du oplever. Det gør du på servicepapiret.

Fortsat om servicepapirer

Endnu mindre åbenlyst har det også to yderligere funktioner, som er meget vigtige. På papiret kan mekanikeren notere eventuelle aftaler I indgår telefonisk, tekniske detaljer vedrørende din cykel eller notater vedrørende visse deles stand. Det er vores metode til at have styr på, hvad der er sket, eller skal ske, på hvis cykel. Til sidst har servicepapiret den vigtige funktion, at mekanikeren kan se, hvem der ejer hvilken cykel. Det er temmelig afgørende, at vi kan identificere din cykel i mængden, hvis vi skal lave den.

Det er også en hjælp for Cykelven, hvis navnet korresponderer med det navn, som du har oprettet din bruger med. Hvis du skifter navn, så fortæl os endelig hvis vi skal ændre dit navn i vores system.

 

 

Servicepapir i regnvejr – hvad så?

Det nytter ikke meget hvis servicepapiret bliver opløst i nedbør. Derfor beder vi dig montere det på cyklen i et plastic chartek.

 

IT-Systemet gør ikke som jeg siger

Alle jer skønne brugere tilgår vores systemer via jeres arbejdsplads, og der er masser af IT-sikkerhed hos jer. Det driller nogle gange vores systemer. Så er der noget, som ikke virker, så skriver du blot til os på info@cykelven.dk, og så har vi nok et hurtigt og lavpraktisk fix til at løse det.

 

Kan jeg booke tid året rundt?

Ja, vi kommer året rundt. Hvis vejret ikke er værre, end at du kan cykle på arbejde, så kan vi også komme og lave den. Vi holder dog fast ferie i hele juli måned samt ca. 10 dage over jul og nytår.

 

Jeg møder sent eller går tidligt – kan i stadig nå at lave min cykel?

En given Cykelven-mekaniker besøger 2-5 arbejdspladser på en dag, og vi kører efter et striks skema. Det sagt, så gør vi os gerne umage med at tilpasse os dig. Derfor kan du altid skrive til os, og spørge om vi kan fx prøve at komme tidligt til din arbejdsplads, så det ikke bliver et problem, at du gerne vil cykle tidligt hjem.

 

Reparationer

Kan jeg købe reservedele/cykeludstyr hos jer?

Det kan du da bestemt. Vi har et ret stort lager af kurve, sadler, pedaler, skærme, hjul - you name it. Og det vi ikke har, kan vi bestille hjem. Men det er ikke altid vi har alt med i bilen, så skriv en mail til os på info@cykelven.dk og fortæl os, hvad du er på udkig efter.

 

Kan I lave børnecykler?

Det kan vi absolut. Men vi har ikke altid de små slange- og dækstørrelser som standard i vores sortiment i bilerne, så skriv til os på info@cykelven.dk og giv os besked på, at du tager dit barns cykel med.

 

Kan I lave en ladcykel?

Vi prøver gerne og det lykkes ofte. Men uden et loft og et hejseværk, så er ladcykler sværere. Nogle ting er lettere end andre, så spørg os evt. Eller besøg vores faste værksted på Emblasgade på Østerbro, hvor vi har hejseværk m.m.

Kan jeg medbringe mine egne reservedele?

Ja det ikke noget problem, modsat hvis du medbringer egen bøf på steakhouse. Prisen for arbejdet vil udelukkende bestå i mekanikerens tid. Her er du altid velkommen til at spørge på forhånd og få et overslag, via info@cykelven.dk

Kan I lave en elcykel?

Typisk ja. Elcykler er dog meget forskellige, og der bliver også produceret mange særegne slags, der bruger særlige komponenter, der kun kan fås hos producenten eller udvalgte forhandlere af netop den cykel. Dog er de fleste udfordringer med elcykler faktisk helt almindelige cykelmekaniske ting. Så typiske er det ikke et problem for os. Skulle vi støde på noget, vi ikke kan levere, skal vi nok hjælpe dig med at finde ud af, hvem der kan, og anbefale nogen du kan stole på.

 

Min cykel er møgbeskidt - Vil i vaske den?

Det har vi faktisk fravalgt at tilbyde, og valgt at fokusere på at gøre det, som de færreste kan selv: Det tekniske. Skulle vi tilbyde at vaske, så vil det ske på bekostning af plads til værktøj og reservedele til cykler. Det tager også en del tid at vaske ordentligt, som igen vil være på bekostning af faktiske reparationer. Og så er det dyrt at få en dygtig, erfaren mekaniker på høj timeløn til at vaske sin cykel.

 

Og alt andet lige må tekniske reparationer siges at være det vigtigste for vores mission: At holde jer alle sammen kørende. 

 

Råd & Service

Hvad kan jeg tillade mig at spørge om?

Alt som er tilnærmelsesvist cykelrelateret.

Det kan være alt fra situationer til køb af cykler til forsøg på at gøre det selv. Vi er en stor flok dedikerede nørder, og vi kan godt lide at hjælpe jer.

 

Overvejer du at købe en ny cykel eller nogle dimser til din cykel? Så spørg os. Også selvom det ikke er noget vi sælger.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt din nuværende cykel er værd at holde i live eller, om det er smartest at købe en ny? Spørg om vi vil hjælpe med en vurdering.

Du har børn der skal i institution, men drømmer om helt eller delvist at kvitte bilen. Hvordan gør du det? Du kan spørge, hvordan vi gør det!

Du har en Cykelven, så du kan lige så godt benytte dig af det venskab.

 

Faktura

Alle betalinger i Cykelven foregår på kredit. Modsat det lokale værksted, skal du altså ikke betale med det samme. Det er hovedsageligt fordi, at vi ikke ønsker at tage din tid mens du er på arbejde.

 

Der er fejl i min faktura

Er der fejl i din faktura, siger du bare til. Disse laves manuelt, netop fordi der typisk skal følge kommentarer med, hvis vi skal leve op til vores egene ambitioner om serviceniveau. Men af samme årsag kan vi ikke udelukke menneskelige fejl. I det tilfælde beder du os ganske enkelt om at lave en ny faktura.

Har vi til trods for vores ambitioner glemt at nævne noget, siger du ligeledes bare til. 

 

Der er forkert navn / adresse på min faktura - Hvad gør jeg?

Så skriver du blot til os, og så laver vi det om. Navn, adresse m.m. er det, somdu selv skrev ind ved oprettelsen af din bruger. Men der kan jo ske fejl, og det kan være, at du sidenhen er flyttet eller andet.

 

Det er ligetil at ændre, så du siger bare til.